Om ProPartner
Nyheder
Ydelser
Projectportal
|
Ny blanket til videregivelse af oplysninger ifm. forskningOprettet dato: 4. juli 2018
Datatilsynet har offentliggjort en blanket til anmodning om tilladelse til videregivelse af personoplysninger i medfør af databeskyttelseslovens § 10, stk. 3.
Datatilsynets forudgående tilladelse skal i visse tilfælde indhentes, hvis man ønsker at videregive personoplysninger, som er behandlet i medfør databeskyttelseslovens § 10. Tilladelse skal indhentes i følgende tre tilfælde:
- Når videregivelsen sker til behandling uden for databeskyttelsesforordningens territoriale anvendelsesområde – eksempelvis til USA.
- Når videregivelsen vedrører biologisk materiale – eksempelvis blod- og vævsprøver.
- Når videregivelsen sker med henblik på offentliggørelse af oplysninger i anerkendte videnskabelige tidsskrifter eller lignende.
Læs mere om videregivelse i forbindelse med forskningsprojekter.
Under Blanketter finder du blanketten, som du skal bruge for at anmode om tilladelse fra Datatilsynet. Oprettet af: John Stumpe
|
|
|
|