Om ProPartner Nyheder Ydelser Projectportal

Paradokset i offentlige anskaffelser!

 

Dem, der færdes i min umiddelbare omgangskreds, har hørt denne sang så ofte, og jeg har da også ind imellem "truet" med at offentliggøre den, så hermed ...

Der tales og siges meget om succes med offentlige IT projekter og større anskaffelsesopgaver/kontrakter, og i min optik lader det meget til at opmærksomheden primært rettes på leverandør og ordregivers gensidige evne til at gennemføre disse ofte store og komplekse projekter, mere end den mere lavpraktiske tilgang ... Nemlig om scope har været korrekt fra starten, min tese er at i jagten på "den forkerte løsning" kunne man jo faktisk risikere at lykkes!!? ;-)

Så hvad mener jeg? Jo, når du som tilbudsgiver på det offentlige marked skal byde på en opgave, så starter det der hedder et begrænset udbud (EU udbudssprog for et udbud med forudgående prækvalifikation), med at tilbudsgiverne lukkes ind i kampen ved at man først udelukker de mindste og de nyeste (ved at sætte adgangskriterier som f.eks. "væsentligste og mest betydende referencer" samt "største omsætning"). Herved udelukkes en stor del af de virksomheder der lykkes med at gennemføre effektive projekter hurtigt, til tiden og til en attraktiv pris (kunne måske samtidig være dem der tænkte innovativt og anvendte ny teknologi/nye værktøjer effektivt?)!!!

Modargumentet fra mine kolleger i industrien kunne så være, at disse små og mellemstore softwarehuse, infrastrukturleverandører og konsulenter jo blot kan gå i forening om opgaven (f.eks. via konsortie eller andet tilbudssamarbejde) ...! Dette er bestemt også en mulighed, men det er desværre OGSÅ en skrue uden ende, for selv om disse muligheder indgår i udbudsdirektivet (EU lovgivningen vedr. udbud), så misbruges de i stor stil til at gøre de større endnu større (de har endnu flere venner der vil støtte), så heller ikke her er der det store håb!

Hvad bør man så gøre? Ja, vidste jeg det entydigt sad jeg næppe her og skrev denne artikel, men faktum er at andre EU medlemslande med stor succes har sparet både (vores = skatteydernes) penge og tid samt opnået store forretningsmæssige gevinster ved at tænke innovation ind i udviklingsprojekter (se bl.a. mod England) ...

Tilbage til de høje indgangsbarrierer og det at de billigste leverandører udelukkes fra at byde (min påstand), så hvad er så sandsynligheden for at der blandt de største og påvisligt dem med de største projekter (læs dyreste) kommer det billigste og nødvendigvis dermed også bedste tilbud?

Konkurrence er sundt, og jeg er absolut fortaler for offentlig konkurrenceudsættelse (fik jeg fortalt at jeg bl.a. lever af dem?), men som reglerne administreres i de fleste tilfælde, så er det min påstand at vort samfund bliver fattigere på både udvikling og penge, ved den nuværende gængse administration af reglerne ...

Lad mig afslutningsvist slå fast, at dette IKKE er en kritik af dem der udarbejder og gennemfører udbud i dag, de forvalter i hovedtræk regelsættet rigtigt dygtigt, det jeg ønsker med nærværende indlæg er en debat om et reelt paradigmeskifte!

Jeg mener det er tid til nytænkning og innovation, må jeg høre din mening og evt. kommentarer?

 

Følg med i debatten på:

https://www.linkedin.com/today/post/article/20140825180937-835547-paradokset-i-offentlige-anskaffelser

eller

https://www.facebook.com/propartnerconsulting

 
Nyheder

ProPartner Consulting ApS
Holmegårdsvej 46
DK-8270 Højbjerg
CVR: 33953623
info@propartner.com

© Copyright 2012 ProPartner Consulting ApS